Privat Pasningsordning - Sommerfuglen

Odense NV

Jeg hedder Vanessa LLerena  , er 39 år og bor sammen med min mand Peter og vores to børn - Jonathan fra 2011 og Balder fra 2018. Vi bor i et dejligt  hus i Odense NV med stor lukket gårdsplads og stor have med skov til, som indeholder gyngestativ, legetårn med rutchebane, sandkasse, nedgravet trampolin og masser af plads til at lege på. Der er et stort legeværelse til rådighed, kun til legetøj og tumletid, højtlæsning og meget andet, med direkte adgang til lukket terrasse i haven. 



Jeg brænder for at arbejde med de små børn, se dem udvikle sig og lære nyt hver dag, og er blevet godkendt af Odense Kommune til at passe fire børn.

Jeg vil skabe en tryg og kærlig hverdag, med nærvær og hvor dit/jeres barn, føler sig set og hørt. Sproget vil jeg lægge vægt på, ligeledes vil jeg bruge en del tid på det motoriske, da jeg mener det er vigtigt, at have disse ting med sig, når barnet skal videre i livet. 

 


Jeg vil...

Styrke børnene i at de bliver selvhjulpne, ved at de f.eks selv prøver at tage tøj af og på, det vil styrke børnenes selvværd og det vil være en sejr, når de finder ud af, at de godt kan selv.

Inddrage børnene i de daglige gøremål i det omfang de kan.

Vise børnene naturen på gå- og cykelture i de landlige omgivelser med heste og køer.

Vanessa LLerena 

Privat børnepasser