Privat Pasningsordning - Sommerfuglen

Odense NV

Børnenes hverdag 

       Daglig rytme


  • Børnene kan få morgenmad hos mig indtil kl. 7.30
  • Ca. kl. 9 spiser vi formiddagsmad og så går vi ud, tager på udflugt, leger i haven eller hvad vi finder på. 
  • Ca. kl. 11 spiser vi frokost, hvorefter børnene bliver puttet.
  • Når børnene har sovet spiser vi eftermiddagsmad og og så hygger vi med leg inde eller ude alt efter vind og vejr. 

             Vi skal...

  • Vi skal være meget ude i naturen og føle og opleve årstiderne.
  • Se tingene spire og vokse op om foråret.
  • Gå i skoven og se, røre og trampe i alle bladene om efteråret.
  • Ud og se køer og heste på marken og finde små dyr i skoven.
  • Vi skal lære hvor maden kommer fra ved at putte frø i jorden i urtehaven og se det vokse op.
  • Vi skal tegne og male.
  • Vi skal høre musik, danse og synge.
  • Vi skal læse bøger og lege mm. 


                 Værdier


  • Give plads til det enkelte barn med hver deres forskelligheder
  • Styrke barnets selvværd
  • Nærhed, tryghed og omsorg
  • Leg i naturen, blive nysgerrig og opdage
  • Fokus på god og sund kost
  • God forældredialog

               

            Mad


 Maden i huset er mest økologisk.


 I løbet af en dag tilbyder jeg 3-4 måltider:


  • - morgenmad hvis barnet kommer tidligt, og har behov for det. Morgenmad vil typisk bestå af havregrød/gryn, en bolle med ost, yoghurt eller lignende. 
  • - formiddagsmad som feks kan være frugt, en bolle, yoghurt, knækbrød eller smoothies og kiks.
  • - frokost. Her vil vi primært spise rugbrød eller hjemmebag med forskelligt lækkert pålæg. Det kan også være at vi spiser rester fra familiens aftensmad dagen før. Det kunne feks være lasagne eller spagetti og kødsovs.
  • - eftermiddagsmad bestående af f.eks. frugt, en bolle, youghurt, knækbrød, eller smoothies og kiks.
  • Til måltiderne tilbydes vand og mælk.